Emma Kallan

En ung kunstner, der har tegnet og malet altid. Det og hendes åbenlyse talent er nok grunden til at hun i dag er optaget og skal starte på det prestigefyldte Kunstakademi i Hamburg.

Emma er 25 år gammel og er vokset op i Svendborg. Hun har trådt sine barnesko på den danske venstrefløj og er blandt andet aktiv indenfor kvindesagen og Palæstina-arbejdet.

Som mange andre, der er aktive i deres samtid, er Emma optaget af miljø og klima, hvilket også kan aflæses i hendes valg af materialer og motiver. Derudover går hun meget op i at bringe stigmatiseringen af psykiske lidelser frem i lyset. Emma er primært maler og ønsker gennem sin kunst at formidle de ting i samfundet, der optager hende.

Efter at have afsluttet et år på Kunsthøjskolen på Ærø, søgte Emma optagelse på Kunstakademiet i Hamburg, og er netop blevet optaget på et flerårigt forløb der.

Blandt Emmas værker er et murmaleri i Svendborg, malerier og tekstilkunst.

Healing shape story
Healing shape story, Akryl, ecoline, pudebetræk, 2.200 kr.
« af 25 »

Du kan se mere til Emma på Instagram: emmakallan

Hvis du vil købe et af Emmas billeder, kan du maile til hende på emmakallan@gmail.com. 20% af salget går til Arbejderen.dk