Denne 80 år gamle film, er stadig med på mange menneskers top ti-liste over alle tiders bedste film.
Barsk socialrealisme om fattige mennesker kamp for arbejde og mad under depressionen i 30’ernes Amerika.
Familien Joad sælger deres gård på den tørkeramte prærie og drager af sted for at blive landarbejdere i Californien.
En barsk film der følger den karavane af fattige, hjemløse og udstødte der alle, som familien Joad, er på vej tværs over landet, i deres desperate forsøg på at bedre livsvilkårene.
Filmen har Henry Fonda i hovedrollen. Oplægget til filmen er romanen fra 1939, med samme titel, af forfatteren John Steinbeck. Forfatteren har med bogens socialrealisme, formået at lave et litterært hovedværk. Efter bogen udkom blev forfatteren både forfulgt, udskældt og vandt et hav af priser.
Sergej Eisensteins film fra 1925 betragtes i dag som et af filmkunstens nyskabende mesterværker.
Filmen beskriver starten på det oprør og den kamp, der 12 år senere skulle ende med den russiske revolution og senere dannelsen af den sovjetiske stat.
Panserkrydseren Potemkin skildrer mytteriet i Sortehavsflåden i 1905 og den efterfølgende folkelige opstand mod zarstyret.
Da matroserne på panserkrydseren Potemkin får leveret råddent, maddikebefængt kød til deres suppe, begynder oprøret mod de tyranniske officerer, og det lykkes matroserne at få kontrol over skibet.
Matrosen Vakulinchuk, som har stået i spidsen for mytteriet, bliver skudt af en officer, og skibets besætning tager hans lig med ind til havnebyen Odessa. Rygterne om mytteriet spredes hurtigt.
Folk strømmer til for at vise sympati med oprørerne og samles på Odessas berømte Richelieu-trappe.
Filmens mest kendte scene fra filmen er netop den på Richelieu-trappen, hvor militæret skyder på befolkningen som hævn for folkets hjælp til mytteristerne.
Da FN skulle tvinges til at støtte en krig imod Irak betalte Katharine Gun en høj pris for at afsløre det beskidte spil i kulisserne.
Den britiske embedsmand Katharine Gun rystes i sin grundvold, da hun opdager, at USA og Storbritannien vil afpresse medlemmerne af FNs sikkerhedsråd for at skabe flertal for deres krig mod Irak.
Har vi virkelig løsningen på den miljøkatastrofe, der truer verden? Virker sol og vind og grøn omstilling – eller skal der ske noget andet og mere?
Den kontroversielle miljø-dokumentar er lavet af miljøaktivist Jeff Gibbs og producer Michael Moore. Filmen har ikke været tilgængelig i biograferne, men er alligevel set af mere end 10 millioner mennesker verden over.
Filmen sætter spot på vanskelighederne med at skabe et reelt alternativ til fossile brændstoffer, og på hvordan energimonopolerne alle over en kam bliver “grønne” i disse år. Men er deres varer nu i virkeligheden så grønne, som de hævder?
Som indledning til filmen kan du snart se et kort oplæg af civilingeniør Anders Bjerre Mikkelsen. Han udgav sidste år bogen “Klima på afveje”, og fortæller, hvad der er værd at lægge mærke til ved filmen. Han kommer også ind på, hvordan kommunisterne arbejder med miljøspørgsmålet.
Herunder kan du se selve filmen på YouTube – bemærk, at denne version er med engelsk tale og tekst (med mulighed for en google-oversættelse til dansk i menuen – se vejledning under filmen!):
Sådan kan du med 8 nemme klik se “planet of the Humans” med auto-genererede danske undertekster på Youtube:
1. Åbn ovenstående link til filmen. Stands evt. filmen, hvis den går automatisk i gang.
2. Klik på tandhjuls-ikonet nederst til højre i billedfeltet:
3. Klik på “undertekster” i den boks, der dukker op og slå undertekster til:
4. Vælg “Engelsk (autogenereret) fra dialogboksen:
5. Klik nu på vingen (>) til højre for “Engelsk (autogenereret):
6. Der kommer nu en ny mulighed frem, nemlig “Automatisk oversættelse” Klik på denne:
7. Vælg “dansk” på listen:
8. Og Voila! Filmen kan nu afspilles med danske undertekster. Sæt i gang, og læn dig tilbage med popcornene inden for rækkevidde!
12-årige Zain bor i Beiruts slumkvarter. Han har lagt sag an mod sine forældre. Anklagen er at de har født ham ind i en formålsløs og elendig verden!
Med retssagen som ramme får vi fortællingen om 12-årige Zain og de mennesker og oplevelser, der har formet ham. Her er en skelsættende film, der ikke er bange for at tage fat om nældens rod og gå direkte i flæsket på den globale ulighed og børns dårlige vilkår i store dele af verden.
Zain Al Rafeea, der er syrisk flytning, spiller Zain og leverer en af filmhistoriens mest rå og imponerende børneskuespilpræstationer. ”Kapernaum” vandt juryens pris ved Cannes Film Festival og har modtaget priser og stående ovationer verden over.
Filmen beskriver illegal indvandring, og de mennesker der lever af den. Et spil, hvor grådighed ofte overskygger den menneskelige moral.
Angie fyres fra sit job på en arbejdsformidling. Sammen med veninden Rose starter de deres eget bureau med arbejdsrekruttering, med ambition om at vokse sig store, og finder hurtigt ud af, at der er penge at tjene ved at benytte illegal arbejdskraft. Rose er ikke umiddelbart begejstret for Angies forretningsmoral, men de gode penge lokker. Angie og Rose finder hurtigt ud af, at de kun er en lille brik i et større spil, hvor grådighed ofte overskygger den menneskelige moral.
“The Gulabi Gang” blev stiftet i 2006 i det nordlige Indien. Det er et af Indiens fattigste områder med en stærk patriarkalsk kultur, kastesystemer, analfabetisme, vold i hjemmet, børnearbejde og børneægteskaber
Kvindebanden ”Gulabi” er i det nordlige Indien kendt som den pink bande, fordi medlemmerne af banden bærer pink sarier. Banden er bevæbnet med bambusstokke og de kæmper for retfærdighed.
Formålet med det pink søsterskab var oprindeligt at straffe voldelige ægtemænd, fædre og brødre og bekæmpe vold i hjemmet. Kvinderne forsøgte at tale mændene til rette blandt andet ved at hænge dem ud offentligt, men fra tid til anden har kvinderne også grebet til deres bambusstokke, hvis mændene blev voldelige under samtalen med kvindebanden.
I dag har Gulabi-banden mange tusinde kvindelige medlemmer, og ifølge deres egen website også mange mandlige supportere. Ud over at kæmpe for kvinders rettigheder, kæmper Gulabi-banden i dag også for en retfærdig fordeling af hjælpepakker til fattige, pension til kvindelige enker og for at stoppe vold mod kvinder og børn.
Selv om det pink søsterskab for det meste kommer kvinder til hjælp, får banden også henvendelser fra mænd, som kæmper for menneskerettigheder i Indien.
Baseret på en sand historie om “The Cuban Five”. Cubanske spioner infiltrerer eksilgrupper i 1990’erne for at stoppe terrorisme mod Cuba, men de betaler en høj personlig pris.
Filmen er lavet med fuld opbakning af de cubanske myndigheder.
Instruktøren Assayas’s film er fyldt med smukke, kalejdoskopiske billeder af bagende varme gader i Havana.
Selvom instruktøren gennem hele filmen ønsker at fortælle filmen om de revolutionære, bestræber han sig meget på at bevare fornemmelsen af en dokumentar.
Filmen er et omhyggeligt værk om hvad der er på spil politisk, men den virkelige styrke ved filmen, er at vise hvad der sker for dem, der er villige til at yde det største offer for deres land, Cuba.
Formanden for Dansk Cubansk Forening Sven-Erik Simonsen har anmeldt filmen for Arbejderen.dk. Læs hans detaljerede anmeldelse fra Arbejderen.dk her. Den giver også en masse ekstra og god viden om denne spektakulære sag.
For første gang nogensinde har den 59-årige snedker Daniel Blake brug for hjælp fra staten. Mødet med det offentlige system viser sig at være et bureaukratisk helvede.
Daniel Blake har arbejdet som snedker i Newcastle det meste af sit 59-årige liv. For første gang nogensinde har han brug for hjælp fra staten efter at være blevet arbejdsløs pga. sygdom. Daniel møder Katie, der er enlig mor til børnene Daisy og Dylan. Katies eneste mulighed for at komme ud af et værelse på et hostel for hjemløse i London, er at takke ja til en smadret lejlighed i en fremmed by næsten 500 km væk. Daniel og Katie befinder sig i ingenmandsland, fanget i et velfærdsbureaukrati uden fleksibilitet eller medmenneskelighed. Deres venskab giver dem mod og styrke til at gå imod et sygt system.
Filmen ’Jeg, Daniel Blake’ hører til blandt hovedværkerne i instruktøren Ken Loach’s imponerende karriere.
