The Spirit Of ’45

En vision om et bedre samfund uden fattigdom, arbejdsløshed og fascisme.

Ken Loach-dokumentaren “The Spirit of ’45” tager udgangspunkt i 1945, der er omvæltningernes år i britisk historie. Anden Verdenskrig er netop slut, og det sammenhold, der bragte England gennem krigen – forbundet med de bitre minder fra mellemkrigstiden – ledte til en vision om et bedre samfund uden fattigdom, arbejdsløshed og fascisme. Landet skulle derimod baseres på solidaritet, optimisme og troen på, at man sammen kan oprette store ting.

Via historiske filmklip fra Englands nationale arkiv sammen med lydoptagelser og nutidige interviews skildres ånden fra 1945, som fik afgørende betydning for de kommende år, og som måske kunne blive genoplivet i dag.

Her kan du læse anmeldelsen af filmen på Arbejderen.dk.

Se filmen her på Filmstriben.dk.

Bananas!

Dramatisk dokumentar om det politiske spil på det globale fødevaremarked.

Denne film viser med uhyggelig tydelighed, hvor langt et stort selskab vil gå for at beskytte sit brand.

På vegne af 12 arbejdere fra bananplantager i Nicaragua er advokaten Juan “Accidentes” Dominguez oppe imod banangiganten Dole Food i et opsigtsvækkende retsopgør, hvor Dole anklages for at bruge forbudte pesticider på plantagerne, som gør bananarbejderne syge og sterile.

Se filmen her på Filmstriben.dk.

Little Girl Blue

Dokumentarfilmen om sangerinden Janis Joplin, en amerikansk sangerinde af kæmpeformat – både i stemmen og på scenen.

Man føler, at man kommer ind under huden på mennesket Janis Joplin, og det der drev hende.
Man er helt opslugt af det univers, der skabes, og når filmen slutter efter næsten to timer, har man følelsen af at have set en film, som kunne have været optaget i dag. Det er formidabelt godt lavet af instruktøren Amy Berg.
Filmen viser en rig mængde interviews, optagelser fra øvelokaler og livekoncerter. Det fungerer, fordi den holdes sammen af nutidige klip med venner, familie og gamle kærester, der fortæller. Man føler, at man kommer ind under huden på mennesket Janis Joplin, og det der drev hende. Hun kunne noget helt særligt på en scene og ikke mindst noget helt særligt med sin stemme.

Læs mere om Janis Joplin og om filmen i Arbejderens anmeldelse af den, som der er link til her.

Du kan se den her på Filmstriben.dk.

Janis Joplin (PixaBay)

Tre døgn for Condor

Politisk thriller, der udspiller sig i New York og Washington. Med Robert Redford i hovedrollen.

Politisk thriller, der udspiller sig i New York og Washington. Joseph Turner (Robert Redford) arbejder for en CIA-afdeling, som beskæftiger sig med at læse fremmedsprogede bøger for at finde mærkelige sammenhænge. Han kommer tilbage fra frokost en dag og finder alle sine kollegaer myrdet og forsøger nu at finde ud af, hvem der står bag. 

Baseret på bogen “Six Days of the Condor” af James Grady.

Du kan se den her på filmstriben.dk.

Films for action

Nogle amerikanere i Lawrence, Kansas, begyndte i 2006 at samle og vise dokumentar- og kortfilm som ville en forandring. Mange af dem kan du se gratis.

Du kan bl.a. se og høre Angela Davis fortælle om veganisme i et revolutionært perspektiv. Du kan også se Scott Nobles serie “Plutocracy” om USAs klassekampshistorie. Klik ind på hjemmesiden www.filmsforaction.org.

Riso amaro

Mange af os har hørt om “rispigerne”, kender eller kender til deres sange. Denne film har rispigernes historie som baggrund.

Guiseppe di Santis film “Bitter ris” (Riso amaro, 1949), bruger som sagt rispigernes historie som baggrund. Filmatiseringen er i hvert fald historisk og… interessant, hvis man tør tro billederne.

Et andet problem for os er, at den er på italiensk. “Bitter ris” kan streames her via Google. Bemærk, at det koster tre pund.

The Two Killings Of Sam Cooke

Sangeren og borgerrettighedsforkæmperen Sam Cooke døde som 33-årig, under mistænkelige omstændigheder.

Cooke døde i en ung alder i 1964 – en skæbne, der er overgået mange unge sorte mænd i USA. Men Sam Cooke var også en højt profileret soul-sanger – han anses for at være en af denne genres grundlæggere – og drabet på ham er fyldt med mistænkelige omstændigheder.

En af hans meget kendte sange “A change is gonna come” bliver ofte brugt når der i dag demonstreres i USA mod de mange overgreb overfor afroamerikanere.
Drabet på Sam Cooke er fyldt med mærkelige omstændigheder. Det var et tidspunkt i USAs historie, hvor højt profilerede sorte levede livet farligt. Var der ugler i mosen?

Du kan se filmen her på Netflix.com.

Massacre At The Stadium

Om drabet på Victor Jara og kampen for retfærdighed.

Helt ude over kanten har Chile været. Det fascistiske kup i 1973 chokerede verden med sin grusomhed, og ikke mindst drabet på digteren og sangeren Victor Jara blev et symbol på, at det der skete i Chile kun kunne være reaktionært og forkert.

Her kan du læse Arbejderens artikel om kuppet.

Filmen her handler dog mest om de efterladtes kamp for retfærdighed.

Du kan se filmen her på Netflix.com.