Nu er der mulighed for at se den kontroversielle miljø-dokumentar “Planet of the Humans” ved arrangementer i både København, Odense, Aarhus og Aalborg torsdag den 27. august klokken 19:00 til 21:30.
På grund af coronavirus er der restriktioner på, hvor mange der må være til stede under arrangementerne. Derfor er tilmelding via sms nødvendig. Se nedenfor under “Tid og sted”.
Filmen er lavet af miljøaktivist Jeff Gibbs og producer Michael Moore. Filmen har ikke været tilgængelig i biografer, men er alligevel set af mere end 10 millioner mennesker verden over.
Filmen sætter spot på vanskelighederne med at skabe et reelt alternativ til fossile brændstoffer, og på hvordan energimonopolerne alle over en kam bliver “grønne” i disse år. Men er deres varer nu i virkeligheden så grønne, som de hævder?
Her kan du læse omtalen af filmen på Arbejderen.dk.
Som indledning til filmen vises et kort oplæg af civilingeniør Anders Bjerre Mikkelsen. Han udgav sidste år bogen “Klima på afveje”, og fortæller, hvad der er værd at lægge mærke til ved filmen. Han kommer også ind på, hvordan kommunister arbejder med miljøspørgsmålet.
Filmen vises med danske undertekster, og efter filmen vil der være mulighed for debat og almindelig hygge.
Dette er fire støtterarrangementer. De penge der samles ind deles ligeligt mellem Arbejderen.dk og produktionsselskabet Rumble, der med Michael Moore i spidsen, står bag filmen.
Under arrangementerne vil der være øl, vand, vin og snacks til støttepriser. Overskuddet af salg af drikkevarer m.v. går ligeledes til Rumble og Arbejderen.dk.
Tid og sted:
Arrangementet med filmen afholdes fire steder samtidig – i København, Århus, Aalborg og i Odense fra kl. 19.00 til 21.30. HUSK AT BESTILLE PLADS I FORVEJEN!
- København:
Hillerødgade 30A, 2200 København N
bestil plads på sms 51 90 09 60 - Århus:
Café Oskar, Mejlgade 49, 8000 Århus C
bestil plads på sms 50 77 79 14 - Aalborg:
3F, Hadsundvej 184, 9000 Aalborg C (lokale 405/406)
bestil plads på sms 60 90 15 90 - Odense:
Vollsmose Kulturcenter, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ
bestil plads på sms 24 25 68 30
Hvis du vil se filmen på nettet, lægger vi samtidigt både et link ud til Anders Bjerre Mikkelsens oplæg og til filmen. Her vil filmen dog kun være med engelske undertekster eller med Google-oversættelse.