Panserkrydseren Potemkin

Sergej Eisensteins film fra 1925 betragtes i dag som et af filmkunstens nyskabende mesterværker.
Filmen beskriver starten på det oprør og den kamp, der 12 år senere skulle ende med den russiske revolution og senere dannelsen af den sovjetiske stat.

Panserkrydseren Potemkin skildrer mytteriet i Sortehavsflåden i 1905 og den efterfølgende folkelige opstand mod zarstyret. 

Da matroserne på panserkrydseren Potemkin får leveret råddent, maddikebefængt kød til deres suppe, begynder oprøret mod de tyranniske officerer, og det lykkes matroserne at få kontrol over skibet. 

Matrosen Vakulinchuk, som har stået i spidsen for mytteriet, bliver skudt af en officer, og skibets besætning tager hans lig med ind til havnebyen Odessa. Rygterne om mytteriet spredes hurtigt.

Folk strømmer til for at vise sympati med oprørerne og samles på Odessas berømte Richelieu-trappe.

Filmens mest kendte scene fra filmen er netop den på Richelieu-trappen, hvor militæret skyder på befolkningen som hævn for folkets hjælp til mytteristerne.

Du kan se filmen her på Filmstriben.dk.